VIN, MIDDAG OG ET DANMARKSMESTERSKAB BAG VINGLASSENE på danseskolen:
Man finder ikke blot en danseskole eller en masse skønne Hørningdansere i huset på Rodosvej, når man træder ind i dette anderledes univers af en villa. Multiarenaen Hørning Huset består af meget mere og har både et ølbryggeri samt en passioneret sommerlier og kok Peter Hørning, der laver vinsmagninger med skønne middage og deler ud af sin vinviden samt kogekunst - når han ikke lige er i Spanien i Villa Hørning.
Når der er er danseundervisning, er Hørning Huset åbent med café Fru Hørning, hvor forældre kan hygge sig med kølig vin, kvalitetskaffe og hjemmebagte kanelsnurrer, mens børnene danser.
Når efterfødselsholdene er på banen med alle de skønne babyer og barnevogne er caféen omdrejningspunket for hygge, snak, møder med andre nybagte mødre til lækre sandwiches og måske en lækker Matcha latte i de smukke lokaler med den gode stemning.
Ølbryggeriet Shaktor Brewing er svigersønnen i huset og han er kendt for at lave anderledes og meget spændende øl med priser bag sig og som resten af husets beboere en passioneret person, som har det som sin livsstil.
Peter Hørning - kokken og sommerlier'en i Hørning Huset er - ud over at være danselærer - Danmarksmester i vinsmagning/ blindsmagning med sit team 'Hørning Mad og Vin' i 2017. Al hans mad laves fra hjertet og han deler altid rundhåndet ud af sin ekspertviden omkring vin.
Han er ligeledes passioneret og har kreeret kogebogen 'Kokken og Kærligheden', som er en smuk bog om livets dans, mad, passion samt livets hårdhed hånd i hånd med kokkens egne personlige favoritretter og amerikansk vin. En meget anderledes kogebog, som kan købes fra huset.