Prisen er kr. 195,- (inkl. moms) pr lektion og dette inkluderer også et glas kølige bobler.
Jazzballetundervisningen - med en lettere dansekoreografi til god musik - hvor der er fokus på hofter, skuldre i feminine bevægelser - er for dig, dine veninder og/ eller din gode kollega som trænger til at komme lidt ud og le, mens man danser og får kontakt til kroppen, din indre Diva og ikke mindst det gode humør. Jazzballet foregår i trygge omgivelser i den smukkeste dansesal blandt chandeliers, levende lys, blomster og kølige bobler i den smukke, gamle palævilla Hørning Huset på Amager.
Underviseren er Annette Hørning, som er danselærer, yogalærer, podcaster og ansigtet bag Hørning Dans. Her spares der ikke på kostumet, hvinene og de skønne jazzballetmoves.
Udover Diva Jazzballet kan du også komme til enkeltstående Showdance lektioner hos Hørning Dans, hvor det handler om dans, smil og inner female power - kig her.