dance yoga-kurser
Kom med til nogle givende og nærende timer i den smukke dansesal, hvor det handler om dig og din egentid. Tid til fordybelse og kontakt til dig selv, din vejrtrækning og ikke mindst din krop. Nyt hold fra januar.
Body & Mind:
- Tænker du, at det nu er tid til at gøre noget for dig selv? Noget godt og noget nærende? Kvalitetstid for dig selv?
- Mangler du også at få mere kontakt til din krop, hvor det er motion, bevægelse, yoga, fitness og hvor det er en investering i dig selv?
- At blive hjulpet gennem øvelserne at trække vejret og at mærke dig selv?
- Er du nysgerrig på den skønne sammensætning af yoga, dans, barre og meditation?
Dance yoga-holdene er - ud over barretræningen, yoga og dans - med fokus på kropskontakt, mindfulness, styrke, smidighed, meditation, intuition, vejrtrækning samt en indgang til selvudvikling med krop, sind og ånd.
Dance yoga-kurserne er på 6 ugers varighed. Lektionerne er på 90 minutter.
Din underviser er yogalærer, danselærer, podcaster og spirituel underviser Annette Hørning.
Dance yoga
Hvad er Dance yoga? Dance Yoga er en skøn kombination af Latinmix (salsa, samba & cha cha cha) og skønne spirituelle yogaøvelser med fokus på din velvære og stræk omkring din core, hofter, ben, skuldre, ryg, lænd, mave samt hjerte.
Denne motionsform med Latin dansetrin, barretræning og yoga giver dig muligheden for at få styrket og afstresset din krop samt få gang i kroppens flow. Dance yoga giver dig en mulighed for at komme i kontakt med din vejrtrækning.
Man skal ikke være tidligere danser eller garvet yoga-udøver. Dansetrinene er grundtrin, hvor der er fokus på hofter, lår, baller og det feminine udtryk. Dance Yoga er for begyndere og letøvet.